An Irish Evening
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
An Irish Evening
23. september 2023
kr.440,00 – kr.1.595,00Irish Evening 2023
Irish Evening er en unik kultur- & koncertevent, der på bedste vis forener irsk stemning & irsk musik med et lærerigt og underholdende indblik i irsk kultur. Vi er derfor stolte af at kunne præsentere nogle af de nyeste og mest spændende irske musikere og kunstnere på Fuglsøcentret med Bernadette Morris & Band, Black Bank Folk og dansetruppen Realta Dance.
Undervejs vil man kunne nikke genkendende til kendte irske syng-med sange som Star Of County Down, Black Is The Colour, Dirty Old Town, Sally MacLenane, I´ll Tell My Ma, Grace, There Were Roses, Song For Ireland, Caledonia og Wild Mountain Thyme.
Gæsterne vil opleve trad. irsk musik, sange på irsk, moderne irsk folk og Riverdance samt spændende foredrag om Irland og smagning af irsk whiskey & irsk øl, så programmet vil appellere til gæster i alle aldre.
Irish Evening er en unik kultur- & koncertevent i Danmark, som fortæller om Irland – både historie, kultur og samfund, der præsenterer de bedste irske musikere indenfor trad., folk, og rock samt giver smagsprøver på glimrende irske whiskey og øl.
”Vi vil gerne vise det nutidige Irland, så derfor introducerer vi altid interessante og enestående bands fra Irland, som er kendte i Irland og internationalt, men ofte helt nye i dansk sammenhæng, således at oplevelsen altid bliver frisk og spændende for publikum”, fortæller Irlandsekspert Claus Hebor, der har arrangeret “An Irish Evening” samt rejser til Irland siden 2000.
Bernadette Morris, der er kendt i Irland, har en enestående smuk stemme, som virkelig fanger den irske tone. Hun synger både de gamle traditionelle sange og hendes egne smukke ballader samt spiller smittende irske jigs & reels. Hun taler flydende gælisk, og flere af sangene fremføres på gælisk, som giver en helt speciel irsk stemning”
“Black Bank Folk er et meget spændende band fra Dublin, der med deres første album ”Rising” beskrev Påskeopstanden i Dublin i 1916. Det er smukke sange med iørefaldende melodier om irsk historie og identitet, som bliver passioneret spillet med guitar, bas og tommer samt enestående irske folkemusik-instrumenter som Uillian Pipes og fiddle. Derudover spiller bandet de kendte irske sange, som vi alle kender og kan synge med på”, forsætter Claus Hebor om programmet.
”Og Realta Dance, som mange husker fra tidligere shows på Fuglsøcentret, er tilbage med dans i absolut verdensklasse, idet Raymond har danset mere end 10 år med Michael Flatley over hele verden. Publikum bliver som sidste år blæst omkuld af deres imponerende dans og stepdans”, slutter han.
Køb billet i god tid
Fuglsøcentret har gennem de seneste 14 år afholdt “An Irish Evening”, og hvert år med udsolgte huse. Nu håber Fuglsøcentret, at mange vil komme om fredagen, da man af erfaring ved, at lørdag meget hurtigt bliver udsolgt.
“De fleste gæster køber billet med overnatning til næste år allerede når de checker ud fra Fuglsøcentret efter vores sidste arrangement i september. Jeg er meget glad for, at det er blevet en tradition for mange gæster, og vi arbejder altid på at få et nyt og spændende program hvert år, så gæsterne oplever nye sider af den irske kultur, musik og dans”, slutter Claus Hebor.
Program:
13.30: Irsk pub Tír inna nOc med irsk øl og irsk whiskey
14.00: Fortælling-foredrag omkring Irland
15.00-17.30: Korte pub sessions med trad. irsk musik
15.00-16.15: Irsk ølsmagning
16.30-17.45: Irsk whiskey-smagning
18.00: Irish dinner
20.00: Realta Dance (Irl.), irsk dance show
20.15: Bernadette Morris & Band (Irl.) trad/song
I pause: Realta Dance
21.45: Realta Dance
22.15: Black Bank Folk (Irl.), trad./folk/rock
00.00: Irish pub i Ovalen – evt. mulighed for session
Alle tider er ca. tider, og der tages forbehold for ændring af tidspunkter og rækkefølge for optræden.
Læs mere om arrangementet, kunstnerne mv her:https://www.hebor.dk/events-foredrag-irland/irish-evening-irland/irish-evening-2023-fugls%C3%B8centret.html