Se Venedig og dø
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Se Venedig og dø
16. marts 2024
kr.340,00 – kr.2.245,00En hyldest til toppen af poppen i 70’erne
Efter de sidste par års store succeser med hyldestkoncerterne In The Air Tonight og Candle In The Wind vender MusicalDanmark i foråret 2024 blikket hjem mod Danmark og den danske musikbranche. SE VENEDIG OG DØ er den musikalske historie om den danske musikbranche i slutningen af 1970’erne. Dengang hvor de største navne hed Gasolin, Shu-Bi-Dua, Sebastian og C.V. Jørgensen.
I slutningen af 70’erne er situationen i musikbranchen helt anderledes end i dag. Branchen er præget af hård konkurrence om, at være det største og mest succesfulde band – om at være ”rock kongen” af Danmark. Op i gennem 70’erne har Gasolin siddet sikkert på tronen, som Danmark ubestridt største rockband. Men i 1978 er den epoke slut, da bandet beslutter at opløse sig selv.
Kronprinsen er Shu-Bi-Dua. Et band som er elsket af danskerne men hadet af medlemmerne af Gasolin. Shu- Bi-Dua står klar til, at overtage tronen ligeså snart, at Gasolin er væk. Som et sidste – og måske desperat træk, så forærer Gasolin et sikkert hit, “Se Venedig og dø” til Lone Kellermann i håbet om, at hun kan videreføre deres succes, fremfor at Shu-Bi-Dua gør det…
I SE VENEDIG OG DØ kan I se frem til at høre en lang række af de største og mest elskede danske hits fra slutningen af 70’erne fra både Gasolin, Shu-Bi-Dua, Sebastian, C.V. Jørgensen, Rugsted & Kreutzfeldt m.fl.
På scenen vil de medvirkende sangere og musikere, bl.a. Jonas Rasmussen, Morten Bytofte og Anne Kraglund m.fl. give den fuld gas (!) i alle de store sange, så SE VENEDIG OG DØ kan blive en forrygende aften, som både vil berøre og begejstre, og som uden tvivl vil ende i den store fællessang.
SE VENEDIG OG DØ er produceret af MusicalDanmark fra Århus.
Medvirkende:
Iscenesætter:
Musik-/ vokalarrangement: Lys-/scenedesign: Lyddesign:
Idé og koncept: Produktion:
Varighed:
Jonas Rasmussen, Morten Bytofte, Anne Sofie Steen, Lucas Hoang, Anne Kraglund, Niels Rahbech, Lars Wagner, Joakim Øster, Michael Vestbo.
Peter Friis
Niels Rahbech
Kristoffer Nielsen
Kristian Kúhnel
Michael Bentholm
MusicalDanmark
2 timer inkl. 20 min. pause midtvejs.
Middagen er kl. 17.30, koncerten starter kl. 20.00. Dørene åbnes kl. 19.30.