THE WORKS & BILLY CROSS
THE WORKS & BILLY CROSS
20. februar 2027

THE WORKS & SPECIAL GUEST BILLY CROSS
The Works – Et af Danmarks mest velspillende Roots orkestre har allieret sig med Danmarks mest autentiske musiker inden for Amerikansk rhythm and blues og Rock ’n’ Roll.
Få kan som Billy Cross levere et liveshow, som både indeholder beskidt sydstatsblues, når det er allerbedst, klichéfri Rock ’n’ Roll som vor herre skabte den, og ballader så inderlige at selv englene får gåsehud. Alt sammen leveret med en energi og et overskud som er lige så uforfalsket og smittende, som da Bob Dylan blev blæst bagud af Billy Cross i slut 70’erne, og efterfølgende tog Cross med i studiet på 2 plader og på turné verden over.
Og få kan som The Works levere Soul og Rock ’n’ Roll musikken, så den går
rent ind hos folk i alle aldre! Samspillet er unikt og bandet kommer ud over scenekanten på en måde, der begejstrer det musik-elskende publikum. Hæsblæsende soloer, leveret af de kompetente musikere, er med til at gøre koncertoplevelsen indlevende og intens! The Works er ude at spille med album nummer to. Albummet er egne sange, som har sin helt egen sound, med rødderne dybt begravet i den Amerikanske Roots tradition.- Det er både Soul’et & Rock n’ Roll’et!
De erfarne bandmedlemmer i The Works har gennem årene også spillet med navne som: Gnags, Kim Larsen, Rugsted/Kreutzfeldt, Anders Blichfeldt, Cartoons, Michelle Birkballe og Rock Nalle m.fl.
Billy Cross: Lead vokal og guitar
Jakob Baumgartner: Lead vokal og guitar
Josef Baumgartner: Piano, Hammond orgel og kor
Mads D. Andersen: Trommer og kor
Dave Stevens: Kontrabas
Niels Mathiasen: Tenorsax
Jakob Elvstrøm: Barytonsax
Der er med andre ord lagt op til et brag af en koncert, når The Works møder Billy Cross på Fuglsøcentret!
Middagen er kl. 17.30, koncerten starter kl. 20.00. Dørene åbnes kl. 19.30.



