THE WORKS & SPECIAL GUEST BILLY CROSS
THE WORKS & SPECIAL GUEST BILLY CROSS
18. oktober 2025
kr.340,00 – kr.2.345,00The Works – Måske Danmarks bedste Rock n’ Roll orkester har allieret sig med Danmarks mest autentiske musiker inden for Amerikansk Roots og Rock n’ Roll musik.
Billy Cross har igennem 3 årtier været en drivkraft i dansk musikhistorie både på koncertscener, bag studiemikrofonen og bag mixerpulten, hvor navne som Doctor Hook, Dalton, Björn Afzelius, CV Jørgensen, Pretty Maids, Anne-Dorte Michelsen, Henning Stærk, Johnny Madsen, Lars Lillholt og Søs Fenger alle har nydt mere end godt af Billys unikke tilgang til musikken. Men det er på livescenen, at talentet og erfaringen kommer stærkest til udtryk, og når Billy bliver sluppet løs her, så handler det ganske enkelt om at sikre sig pladsen foran scenen.
Få kan som Billy Cross levere et liveshow, som både indeholder beskidt sydstatsblues, når det er allerbedst, klichéfri Rock’n’Roll som vor herre skabte den, og ballader så inderlige at selv englene får gåsehud. Alt sammen leveret med en energi og et overskud som er lige så uforfalsket og smittende, som da Bob Dylan blev blæst bagud af Billy Cross i slut 70’erne, og efterfølgende tog Cross med i studiet på 2 plader og på turné verden over.
Og få kan som The Works levere Rock ’n’ Roll musikken, så den går rent ind hos folk i alle aldre! Samspillet er unikt og bandet har sin helt egen sound med rødderne dybt begravet i den Amerikanske Rock n’ Roll- og Rootsmusik. Netop derfor valgte Niels Malmros The Works, da han skulle bruge et band til filmen ’Kærestesorger’.
Albummet ”I Gotta Know” udkom i 2020. Michelle Birkballe og den danske Rock n’ Roll legende Rock Nalle, er gæster på det helstøbte album.
De erfarne bandmedlemmer har gennem årene også spillet med navne som: Gnags, Kim Larsen, Rugsted/Kreutzfeldt, Anders Blichfeldt, Cartoons, Michelle Birkballe og Rock Nalle m.fl.
Jakob Baumgartner: Lead vokal og guitar
Josef Baumgartner: Piano, Hammond orgel og kor
Mads D. Andersen: Trommer og kor
Dave Stevens: Kontrabas
Niels Mathiasen: Tenorsax
Jakob Elvstrøm: Barytonsax
Der er med andre ord lagt op til et brag af en koncert, når The Works møder Billy Cross på Fuglsøcentret!
Middagen er kl. 17.30, koncerten starter kl. 20.00. Dørene åbnes kl. 19.30.