BEGIN:VCALENDAR
VERSION:2.0
PRODID:-//Fuglsø Koncerter A/S - ECPv6.10.1.1//NONSGML v1.0//EN
CALSCALE:GREGORIAN
METHOD:PUBLISH
X-WR-CALNAME:Fuglsø Koncerter A/S
X-ORIGINAL-URL:https://fuglsoebillet.dk
X-WR-CALDESC:Begivenheder for Fuglsø Koncerter A/S
REFRESH-INTERVAL;VALUE=DURATION:PT1H
X-Robots-Tag:noindex
X-PUBLISHED-TTL:PT1H
BEGIN:VTIMEZONE
TZID:Europe/Paris
BEGIN:DAYLIGHT
TZOFFSETFROM:+0100
TZOFFSETTO:+0200
TZNAME:CEST
DTSTART:20230326T010000
END:DAYLIGHT
BEGIN:STANDARD
TZOFFSETFROM:+0200
TZOFFSETTO:+0100
TZNAME:CET
DTSTART:20231029T010000
END:STANDARD
END:VTIMEZONE
BEGIN:VEVENT
DTSTART;VALUE=DATE:20230113
DTEND;VALUE=DATE:20230114
DTSTAMP:20260510T235152
CREATED:20220316T093517Z
LAST-MODIFIED:20221109T075408Z
UID:10000339-1673568000-1673654399@fuglsoebillet.dk
SUMMARY:Nik Kershaw
DESCRIPTION:New wave \nNik Kershaw var en del af den new wave-bølge\, der ramte engelsk populærmusik i slut-1970’erne og 80’erne. New wave udsprang af punken\, men hvor punk ofte var aggressiv og præget af en gør-det-selv-etos\, var new wave-musikken mere melodisk orienteret og stadig mere gennemproduceret. \nEn stor del af new wave-scenen var påvirket af new romantics-bevægelsen\, som ikke var en musikgenre så meget som en subkultur centreret omkring mode og klubliv. New romantics stod på sin vis i kontrast til punkens anti-æstetik – punk havde naturligvis sine egne æstetiske konventioner\, men skulle helst fremstå rå og uden overflødige dikkedarer\, mens new romantics netop dyrkede det syntetiske og fokuserede på overfladen og et flamboyant visuelt udtryk. \nNavne som Visage\, Duran Duran\, Spandau Ballet og Culture Club identificerede sig med new romantics’ filosofi\, som gik godt i spand med brugen af synthesizere i pop- og rockmusik. New romantics-bevægelsen spillede således en stor rolle for udbredelsen af den new wave-subgenre\, der kaldes synth-pop. \nDet er her\, vi finder Nik Kershaw. Ganske vist er Kershaws hovedinstrument guitaren\, men synthesizeren var en væsentlig del af hans lyd især i de gyldne år i midt-1980’erne. \nStore hits \nNicholas David Kershaw blev født i 1958 i Bristol i England og voksede op i Ipswich. Efter nogle år med mindre succesrige bands som Fusion debuterede han som solist i 1983 med singlen ”I won’t let the sun go down on me”\, som ikke mindst gjorde det godt i Skandinavien. Det førte til debutalbummet Human racing  (1984)\, der indeholdt store singlehits som ”Wouldn’t it be good” og en genudgivet ”I won’t let the sun go down on me” og også nød solide hitlisteplaceringer til titelnummeret og ”Dancing girls”. \nNik Kershaw fulgte hurtigt op med The riddle\, der blev udgivet samme år og indeholdt tre hitsingler i titelnummeret\, ”Wide boy” og ”Don Quixote”. Han spillede alle tre sange – og ”Wouldn’t it be good” – på Wembley Stadium ved Live Aid-koncerten\, der anslås at være blevet set direkte af hvert tredje menneske i verden i 1985.\nOgså i 1985 spillede Nik Kershaw guitar på tre numre på Elton Johns album Ice on fire – på hitsinglen ”Nikita” sang Kershaw endvidere kor sammen med George Michael. \nHerefter gik det til gengæld nedad for Nik Kershaws kommercielle formåen. 1986-albummet Radio Musicola evnede ikke at leve op til forgængernes succes\, og efter endnu et album uden hitlisteplaceringer\, The works  (1989)\, forsvandt Nik Kershaw fra offentlighedens søgelys i ti år. \nSangskriver og producer \nHelt væk var Nik Kershaw dog ikke. Han havde en vis succes som sangskriver og producer\, blandt andre for Cliff Richard\, Bonnie Tyler og især Chesney Hawkes\, hvis kæmpehit ”The one and only” (1991) Nik Kershaw stod bag. I 1993 sang han nummeret ”Old friend” sammen med Elton John på dennes album Duets. Nik Kershaw havde også skrevet og produceret sangen. \nNik Kershaws sange er præget af en melankolsk tone\, som skaber en spændende kontrast til hans lyse stemme og synth-poppede produktion. Denne kontrast\, og en flair for storladne akkorder og interessante akkordskift\, har han til fælles med keyboardspilleren Tony Banks. Selv om de kommer fra vidt forskellige baggrunde – Tony Banks er en af grundlæggerne af prog-rock-giganterne Genesis – viste de sig at være et perfekt match\, da de sammen skrev og indspillede tre sange på Banks’ soloalbum Still  (1991). \nDet betød naturligvis ikke\, at samarbejdet kastede hits af sig. Den tid synes at være forbi for Nik Kershaw\, selv om han stadig udsender plader med jævne mellemrum og generelt holder et rigtig højt niveau. Han vendte tilbage fra sit selv-eksil med 15 minutes  (1999)\, der indeholdt to fremragende\, men floppende singler i ”Somebody loves you” og ”What do you think of it so far?”\nHerefter fulgte To be frank  (2001)\, You’ve got to laugh  (2006) og Ei8ht  (2012)\, sidstnævnte med den fine single ”The sky’s the limit”.\nMiddagen er kl. 17.30\, koncerten starter kl. 20.00. Dørene åbnes kl. 19.30.
URL:https://fuglsoebillet.dk/event/nik-kershaw/
LOCATION:Hotel Fuglsøcentret\, Dragsmurvej 6\, Knebel\, 8420\, Danmark
CATEGORIES:Koncert
ATTACH;FMTTYPE=image/jpeg:https://fuglsoebillet.dk/wp-content/uploads/Nik-Kershaw-2.jpg
ORGANIZER;CN="Fugls%C3%B8 Koncerter A/S":MAILTO:til@fuglsoecentret.dk
GEO:56.1846698;10.5312406
X-APPLE-STRUCTURED-LOCATION;VALUE=URI;X-ADDRESS=Hotel Fuglsøcentret Dragsmurvej 6 Knebel 8420 Danmark;X-APPLE-RADIUS=500;X-TITLE=Dragsmurvej 6:geo:10.5312406,56.1846698
END:VEVENT
END:VCALENDAR